Botilbud Duedalen
Botilbud Duedalen ligger i Vissenbjerg og er et botilbud til borgere over 18 år med erhvervet hjerneskade.
Arbejdsplads
Botilbud Duedalen ligger i Vissenbjerg og er et botilbud til borgere over 18 år med erhvervet hjerneskade. Tilbuddet er døgndækket, og borgerne bor i egne lejligheder. Personalet hjælper borgerne, så de får mulighed for at få en tilværelse, hvor de trods deres hjerneskade kan leve et selvstændigt og meningsfuldt liv.
Der er stor forskel på hvor svære borgernes hjerneskader er, men fælles for alle er, at de i voksenlivet har pådraget sig en skade på hjernen, som følge af blodprop eller blødning i hjernen, tumor i hjernen eller andet. Følgevirkningerne af hjerneskaden kan bestå i motoriske udfordringer, problemer med at huske eller koncentrere sig, talebesvær mv. Borgerne på Duedalen har behov for et midlertidigt eller længevarende intensivt forløb.
Opgaver
I din praktik på Duedalen vil du indgå i pædagogiske aktiviteter og sundhedsfaglige opgaver. Du vil få indblik i det professionelle samarbejde med andre faggrupper. Du følges med en fast personale, som vejleder dig i løbet af dagen og lader dig prøve kræfter med forskellige opgaver, som giver dig et indblik i borgerens og husets hverdag.
Kontaktperson
Hvis du er interesseret i at høre mere om stedet eller at komme i praktik, skal du kontakte leder Thomas Roesbjerg-Simonsen. Du kan kontakte Thomas på telefonnummer 23 60 52 18 eller mail trsim@assens.dk.