---
title: "Fælles fynsk Kursus program for pleje- og støtteopholdsfamilier"
description: "Kurser for døgnplejefamilier"
date: "2026-02-03"
created: "2026-02-03"
---

[Hjem](https://www.assens.dk/)

                    [Borger](https://www.assens.dk/borger)

                    [Børn og unge](https://www.assens.dk/borger/boern-og-unge)

                    [Mistrivsel og Underretning](https://www.assens.dk/borger/boern-og-unge/mistrivsel-og-underretning)

                    [Pleje-, netværk- og støtteopholdsfamilier](https://www.assens.dk/borger/boern-og-unge/mistrivsel-og-underretning/pleje-netvaerk-og-stoetteopholdsfamilier)

                [Fælles fynsk Kursus program for pleje- og støtteopholdsfamilier](https://www.assens.dk/borger/boern-og-unge/mistrivsel-og-underretning/pleje-netvaerk-og-stoetteopholdsfamilier/faelles-fynsk-kursus-program-for-pleje-og-stoetteopholdsfamilier)

# Fælles fynsk Kursus program for pleje- og støtteopholdsfamilier

Fælles fynsk kursusprogram for pleje- og støtteopholdsfamilier. Udbudt af Ærø-, Odense-, Nyborg-, Kerteminde-, Svendborg-, Faaborg-Midtfyn-, Nordfyns-, Middelfart-, Langeland og Assens Kommune.

**Igen i år samarbejder Familieplejen i de 10 fynske kommuner om at sammensætte et kursusprogram for alle pleje- og støtteopholdsfamilier.**

Døgnplejefamilier har ret og pligt til at deltage i minimum to uddannelsesdage om året. Vi vil gerne tilbyde både støtteopholds- og døgnplejefamilierne et fagligt og udviklende input. Herunder muligheden for at mødes med kolleger.

Vi har i år hyret spændende oplægsholdere til 6 fælles temadage, som alle vil inspirere til udvikling af daglig praksis. Temaerne er udvalgt med afsæt i jeres ønsker, samt dem vi finder relevante og aktuelle.

 Alle temadage i 2026 slutter kl. 14.00 med undtagelse af et specielt aftenoplæg for teenagere og deres voksne.

Vi ønsker os inderligt, at I laver aftaler med institutioner/skoler/SFO eller med barnepige på de dage, hvor I skal på kursus, så I har mulighed for at blive til kurset slutter.

**Praktisk information om kursusdagene:**

- Mødested til alle kurser: Fyrtårn Tommerup, Tallerupvej 85, 5690 Tommerup.
- Der er parkeringspladser lige omkring hallen samt parkeringsmuligheder over for hallen ved idrætspladsen.
- Temadagene starter med morgenmad kl. 8.30-9.00. Der vil være frokost til alle temadagene.
- Har du brug for særlige kosthensyn, bedes du give besked til din familieplejekonsulent.

Se hele kursusprogrammet her [Fælles Fynsk Kursusprogram 2026.pdf](https://www.assens.dk/p/Assens_dk/Boern Unge og Uddannelse/Boern Unge og Familieindsatser/Fælles-Fynsk-Kursusprogram-2026.pdf "Fælles Fynsk Kursusprogram 2026.pdf")

**Tilmelding til kurser:**

**Dette kursusprogram gælder for hele år 2026**

I er velkomne til at tilmelde jer alle kurser på én gang med det samme, ellers står der tilmeldingsfrist ved hver kursusdag.

 I skal være opmærksomme på at tilmelde jer til den kommune, hvor I har pleje- og aflastningsopgaver fra – og kun ét sted.

 Kursusbevis udleveres eller sendes efter endt kursusdag. Hos de kommuner som anvender Sofus, bliver kursusbeviset sendt derinde efterfølgende.

Hvis I efter tilmelding bliver forhindret i deltagelse, skal I kontakte jeres vanlige familieplejekonsulent for orientering.

**Mødested til alle kurser:** Fyrtårn Tommerup, Tallerupvej 85, 5690 Tommerup

                            [Tilmeld dig til kursus for plejeforældre](https://www.assens.dk/MOLIRIPAGE/b5da15da-2f60-4fc4-bc48-d7394349fbd8)
