---
title: "Familier med behov for støtte"
description: "Hvordan kan du samarbejde med kommunen hvis du og dit barn har brug for hjælp"
date: "2026-07-09"
created: "2026-07-09"
---

[Hjem](https://www.assens.dk/)

                    [Borger](https://www.assens.dk/borger)

                    [Børn og unge](https://www.assens.dk/borger/boern-og-unge)

                    [Mistrivsel og Underretning](https://www.assens.dk/borger/boern-og-unge/mistrivsel-og-underretning)

                [Familier med behov for støtte](https://www.assens.dk/borger/boern-og-unge/mistrivsel-og-underretning/familier-med-behov-for-stoette)

# Familier med behov for støtte

Hvem kan hjælpe, hvis børn ikke trives? Hvad er en underretning? Hvad sker der i en børnesag?

## Hvis I har behov for støtte, kan I henvende jer til Børn, unge- og familieindsatser i Assens Kommune

Som forælder har du et ansvar for, at dit barn har det godt og udvikler sig. De fagpersoner, der er omkring dit barn, for eksempel en pædagog eller en lærer, har også et ansvar for at gøre noget, hvis de ser, at et barn ikke har det godt.

Hvis dit barn har behov for hjælp, kan det være nødvendigt at tale med en børne- og ungerådgiver i kommunen. Det kan være, der er en fagperson, som kender dit barn godt, som kan hjælpe dig med at henvende dig til en børne- og ungerådgiver. Det kan også være, at der er en fagperson, der selv henvender sig til kommunen, hvis han eller hun er bekymret for dit barns trivsel. Når du eller en fagperson kontakter kommunen, hedder det en henvendelse eller en underretning.

Du kan henvende dig telefonisk til Børn, unge og familieindsatser på [6474 7515](tel:+4564747515 "6474 7515") i afdelingens åbningstid.

## Børne- og ungerådgiveren er jeres kontaktperson

Børne- og ungerådgiveren er din og dit barns kontaktperson i kommunen. En børne- og ungerådgiver bliver også nogle gange kaldt socialrådgiver, sagsbehandler eller bare rådgiver.

Børne- og ungerådgiveren skal tale med jer og finde ud af, om I har brug for hjælp, og eventuelt beslutte, hvilken hjælp og støtte der er brug for.

##  Informationsfoldere på:

Dansk:  [Hvad sker der i en børnesag](https://www.sbst.dk/Media/638779682613617532/02%20Hvad%20sker%20der%20i%20en%20brnesag_DK_SBST_web.pdf "Hvad sker der i en børnesag")

Tyrkisk: [Bir çocuk vakasında ne olur?](https://www.sbst.dk/Media/638779714007502623/02%20Hvad%20sker%20der%20i%20en%20brnesag_TR_SBST_web.pdf "Bir çocuk vakasında ne olur? ")

Arabisk: [ماذا يحدث في حالة الطفل؟](https://www.sbst.dk/Media/638779704012098332/02%20Hvad%20sker%20der%20i%20en%20brnesag_AR_SBST_web.pdf "ماذا يحدث في حالة الطفل؟")

Ukrainsk: [Що відбувається у справі дитини?](https://www.sbst.dk/Media/638779815804430680/02%20Hvad%20sker%20der%20i%20en%20brnesag_UK_SBST_web.pdf "Що відбувається у справі дитини?")

Engelsk:  [What happens in a child safeguarding process?](https://www.sbst.dk/Media/638779825633280787/02%20Hvad%20sker%20der%20i%20en%20brnesag_EN_SBST_web.pdf "What happens in a child safeguarding process? ").

## Hvordan kan du samarbejde med kommunen hvis du og dit barn har brug for hjælp

###

                                     Hvad er en underretning?

Alle voksne i Danmark har ifølge barnets lov et ansvar for at gøre kommunen opmærksom på,

hvis de er bekymrede for, om et barn ikke har det godt. Og fagpersoner har en særlig pligt til

at kontakte kommunen, hvis de er bekymrede for et barn. Du kan derfor opleve, at nogen har

sendt en underretning til kommunen om dit barn.

Hvis en børne- og ungerådgiver modtager en underretning om dit barn, skal du have det at

vide. Børne- og ungerådgiveren skal også indkalde dig og dit barn til en samtale. Til samtalen vil

børne- og ungerådgiveren tale med dig om det, der står i underretningen. Hvis du ikke er enig

i det der står, er det vigtigt, at du siger det til børne- og ungerådgiveren. I vil også tale om,

hvordan I sammen bedst kan hjælpe dit barn.

Formålet med en underretning er, at dit barn kan få hjælp så hurtigt som muligt, hvis der er

brug for det.

Hvis en underretning udtrykker bekymring for, om forældre udsætter et barn for vold eller

seksuelt overgreb, skal børne- og ungerådgiveren tale med barnet, før forældrene kontaktes.

###

                                    Hvad sker der i en børnesag?

Hvis kommunen modtager en underretning om dit barn, får I en børne- og ungerådgiver, som skal undersøge, om I har behov for hjælp. I samarbejdet med børne- og ungerådgiveren kan I møde mange ord og udtryk, som I ikke bruger til daglig. Herunder er en kort forklaring af, hvad der sker i en børnesag og en ordliste med ord og udtryk, du måske hører børne- og ungerådgiveren bruge.

Når kommunen får at vide, at dit barn måske har brug for hjælp, er der en børne- og ungerådgiver, der skal behandle sagen.

## Børne- og ungerådgiveren undersøger sagen

Når børne-
og ungerådgiveren skal undersøge,
om dit barn har brug for hjælp skal han eller hun tale med dig og med dit barn. Nogle gange er
både du og dit barn med, men det kan også
være, at børne- og ungerådgiveren skal tale med dit barn, uden at du er der.
Børne- og ungerådgiveren skal måske også tale med personalet i dit barns
vuggestue, børnehave eller skole.

## Hvad spørger børne- og ungerådgiveren om?

En børnesag handler om dit barn og om, hvad der fungerer godt, og om der er behov for hjælp. Børne- og ungerådgiveren kan for eksempel spørge, hvordan dit barn har det i skolen, hvordan dit barn har det med andre, og hvordan dit barn har det derhjemme.

## I får hjælp eller børne-ungerådgiveren afslutter sagen

Når børne- og ungerådgiveren har undersøgt sagen, skal han eller hun vurdere, om I har behov for hjælp. Måske kan I løse jeres problemer med en enkelt indsats, for eksempel nogle samtaler med en psykolog eller noget ekstra hjælp i skolen. Det kan også være, at børne- og ungerådgiveren vurderer, at I har brug for lidt mere hjælp. Børne- og ungerådgiveren vil altid forklare jer, hvorfor han eller hun tilbyder en bestemt type af hjælp.

###

                                    Samarbejdet med børne. og ungerådgiveren

Når du skal tale med en børne- og ungerådgiver om dit barn er det afgørende, at du fortæller, hvad du ved om dit barn. Det er vigtigt, at du både fortæller, hvad der fungerer godt hjemme hos jer, hvad der er svært, og hvad du eller dit barn gerne vil have hjælp til. Det gør det gør det lettere for børne- og ungerådgiveren at hjælpe.

## Du har ret til at have en bisidder med

Hvis du skal til en samtale om dit barn, må du altid gerne tage en anden person med til samtalen. Man kalder det også en bisidder. Det kan være en hjælp at have en med, du stoler på og som kan hjælpe med at huske, hvad der blev sagt.

Hvis du ikke kender en, du vil have med til mødet, kan du kontakte ForældreTelefonen hos Børns Vilkår, som kan hjælpe dig med at finde en person, som kan tage med.

## Børne- og ungerådgiveren skal inddrage dit barn

Når kommunen har en sag om et barn, skal de altid inddrage barnet. Det betyder, at børne- og ungerådgiveren skal tale med dit barn om, hvordan dit barn har det, og hvad dit barn ønsker hjælp til. Det er ofte nødvendigt at tale med dit barn flere gange i løbet af en sag. Børne- og ungerådgiveren kan både tale med dit barn sammen med dig eller med dit barn, uden at du er der. Det kan virke underligt, at en børne- og ungerådgiver vil tale med dit barn, uden at du er der, men børne- og ungerådgiveren gør det for at finde ud af, hvad dit barn synes og har behov for. Dit barn har altid ret til at have sin egen bisidder med til en samtale.

Grunden til, at børne- og ungerådgiveren har behov for at tale med dit barn er, at der er klare regler om, at barnets ønsker og behov er det allervigtigste i en sag. Det betyder ikke, at dit barn får lov at bestemme alting. Men børne- og ungerådgiveren skal lægge vægt på, hvad dit barn selv mener og ønsker, når han eller hun vurderer, hvordan dit barn bedst kan hjælpes.

## Tal med dit barn om, hvad der skal ske

Du har en vigtig opgave i at tale med dit barn om, hvad der foregår. Eksempelvis, hvis I sammen skal til samtale med en børne- og ungerådgiver. Det kan gøre dit barn mere trygt, hvis han eller hun på forhånd ved lidt om, hvad der skal ske. Børne- og ungerådgiveren skal også hjælpe med at forklare dit barn, hvad der skal ske.

I kan også sammen se nogle korte film om, hvordan det er at få hjælp af kommunen. I kan finde et link til filmene til sidst i denne folder.

###

                                    Hvad er en børnefaglig undersøgelse?

Nogle gange skal børne- og ungerådgiveren bruge mere viden for at kunne give den rette hjælp. Det kan for eksempel være, hvis dit barn har flere forskellige udfordringer. I de tilfælde kan børne- og ungerådgiveren lave en børnefaglig undersøgelse sammen med dig og dit barn. I den børnefaglige undersøgelse beskriver børne- og ungerådgiveren både dine og dit barns ressourcer – det vil sige de ting, der går godt og som I kan bygge videre på, samt de udfordringer dit barn eller jeres familie har. Børne- og ungerådgiveren bruger undersøgelsen til at finde ud af, hvilken støtte der er god for lige præcis dit barn.

Børne- og ungerådgiveren skal lave den børnefaglige undersøgelse i samarbejde med dig og dit barn og spørge jer, hvad I synes. Børne- og ungerådgiveren kan eksempelvis spørge, hvordan dit barn har det i skolen, hvordan dit barn har det socialt, og hvad dit barn er god til. Børne- og ungerådgiveren kan enten tale med dig og dit barn sammen eller tale med jer hver især.

Børne- og ungerådgiveren skal også spørge andre, der kender dit barn. Det kan være jeres sundhedsplejerske, dit barns lærer eller pædagog. Det kan også være lægen eller sygehuset.

###

                                    Samtykke

Når børne- og ungerådgiveren skal indhente oplysninger om dig eller dit barn, skal du informeres om det, og børne- og ungerådgiveren skal forsøge at få dit samtykke. Samtykke betyder, at du giver tilladelse. Det kan eksempelvis være, hvis børne- og ungerådgiveren har brug for at indhente oplysninger om, hvordan det går med dit barn i skolen, eller hvis der er brug for at få viden om dit eller dit barns helbred hos lægen eller sygehuset.

Børne- og ungerådgiveren kan indhente oplysningerne uden forældrenes samtykke, hvis børne- og ungerådgiveren vurderer, at det er nødvendigt for at sikre den rette hjælp til barnet. Det kan eksempelvis være, hvis den underretning, som kommunen modtager, handler om mistanke om vold eller overgreb.

###

                                    Hvad kan I få hjælp til?

Børne- og ungerådgiveren skal vurdere hvilken hjælp du og/eller dit barn har behov for. Der vil være forskellige former for hjælp,

afhængig af, hvilken kommune, I bor i. Hjælpen er også forskellig alt efter, hvad du og dit barn har behov for. Hjælpen kan for eksempel være:

■    At dit barn kan tale med en psykolog.

■    At du som forælder får vejledning af en familiekonsulent enten alene eller sammen med andre forældre.

■    En kontaktperson, som hjælper dig og/eller dit barn. Det kan for eksempel være ved at tage dit barn med til aktiviteter uden for hjemmet.

■    En familiebehandler, der kommer hjem til jer og taler om, hvordan I er sammen som familie og hjælper dig med at støtte dit barn bedst muligt.

■    Eller I kan få tilbudt et støtteophold ved en plejefamilie. Det betyder, at I kan få tilbudt, at dit barn får en familie, hvor barnet kan være og overnatte en gang imellem, hvis det kan være en god hjælp for dit barn.

###

                                    Hvad sker der, når I får hjælp?

Når hjælpen er sat i gang skal børne- og ungerådgiveren holde øje med, at dit barn får det bedre. Derfor vil børne- og ungerådgiveren tale med dit barn, med dig og med de andre voksne og fagpersoner, der er omkring dit barn. Det kan for eksempel være de fagpersoner, der er sat til at hjælpe.

Nogle gange vil rådgiveren lave en plan for barnet. Planen er en god måde at sætte nogle fælles mål. Børne- og ungerådgiveren skal altid spørge dig og dit barn, hvad I gerne vil opnå og hvilke mål, I sammen skal sætte. Et mål kan for eksempel være, at du eller en anden skal hjælpe dit barn med at komme i skole, hvis dit barn har meget fravær. Det kan også være, at du gerne vil blive bedre til at støtte dit barn, når han eller hun er meget ked af det eller vred.

Det kan også være, at den støtte, du og dit barn får, ikke hjælper, eller at dit barn får det værre. Så vil børne- og ungerådgiveren undersøge, om der skal ske noget andet. Børne- og ungerådgiveren vil tale med dig og dit barn om, hvordan I synes, det går, og om I synes, der skal ske noget andet.

Hvis dit barn får det bedre og problemerne bliver løst, vil børne- og ungerådgiveren afslutte sagen. Det kan være, at I aftaler, at du kan henvende dig til kommunen igen, hvis der opstår problemer igen.

###

                                    Om rettigheder

I mange sager vil kommunen på et tidspunkt træffe en afgørelse, for
eksempel en beslutning om, at du og dit barn skal have støtte. Derfor
har du nogle rettigheder:

**Ret til aktindsigt:** Børne- og ungerådgiveren skal
skrive det, I taler om, ned.

Du har ret til at få at vide, hvad der bliver skrevet ned og til at
få at vide, hvilke oplysninger kommunen har om dig og dit barn. Det kalder man aktindsigt. Børne- og ungerådgiveren skal vejlede dig
i, hvordan du får aktindsigt, hvis du beder om det.

**Ret til partshøring:** Kommunen skal høre dig, inden
de træffer afgørelse om for eksempel støtte
til dit barn. Det betyder,
at kommunen skal sende dig de

oplysninger, de har og fortælle
dig, hvilken afgørelse de har tænkt
sig at træffe. Du har ret til at sige, hvis du synes, at oplysningerne er forkerte. Du har for eksempel
ret til at se, hvad rådgiveren har skrevet om den børnefaglige undersøgelse.

**Ret til at klage:**Du har ret til at klage over kommunens afgørelser. Når kommunen skriver et brev om afgørelsen, skal der også stå, hvordan
du klager. Der er normalt en
klagefrist på 4 uger.

**Ret til en bisidder:** Du har altid ret til at have en bisidder med til samtaler.

Dit barn har ligesom dig også rettigheder. Du og dit barn kan se mere om det i
nogle film, der er lavet til børn om, hvordan
det er at få hjælp af kommunen.
Du kan finde et link til filmene til sidst i denne folder.

###

                                    Ordforklaring

**Børne- og ungerådgiver:** Din og dit barns kontaktperson i kommunen. Børne- og ungerådgiveren skal tale med jer og undersøge, hvordan kommunen bedst kan hjælpe jer.

**Underretning:** Betyder, at nogen har ringet eller skrevet til kommunen, fordi de er bekymrede for, at dit barn ikke har det godt. Børne- og ungerådgiveren vil tale med dig og dit barn om, hvad der står i underretningen, og om I har brug for hjælp.

**Inddragelse:** Børne- og ungerådgiveren skal tale med dig og dit barn om, hvad I synes, og bruge det, I siger, til at finde ud af, hvilken hjælp der passer bedst til jer.

**Screening, afdækning og børnefaglig undersøgelse**: Handler om, hvor meget information børne- og ungerådgiveren skal have, før der kan tages stilling til, om I har brug for hjælp.

Børne- og ungerådgiveren skal altid lave det, der hedder en screening.

Den skal laves for, at børne- og ungerådgiveren kan finde ud af, om I kan få støtte med det samme eller om der er behov for vide lidt mere om jeres situation. Hvis der er behov for mere viden, sætter børne- og ungerådgiveren det i gang, der hedder enten en afdækning eller en børnefaglig undersøgelse.

**Børnesamtale:** En samtale børne- og ungerådgiveren har med dit barn om, hvad dit barn synes og tænker.

**Indsats:** Er den hjælp børne- og ungerådgiveren tilbyder. Det kan eksempelvis være i form af rådgivning.

**Afgørelse:** Hvis børne- og ungerådgiveren vurderer, at du eller dit barn har behov for mere hjælp, skal børne- og ungerådgiveren skrive det til dig og dit barn. Børne- og ungerådgiveren skal spørge, om du er enig i beslutningen, som kaldes en afgørelse. Du kan klage over en afgørelse. Vær opmærksom på, at der altid er en tidsfrist for at klage.

**Opfølgning:** Betyder, at børne- og ungerådgiveren skal følge op på, om dit barn får det bedre af hjælpen. Det vil sige, at børne- og ungerådgiveren taler med dig og dit barn om, hvordan det går, og om der er behov for at gøre noget anderledes. Du og dit barn aftaler med børne- og ungerådgiveren, hvor tit I skal tale sammen.

###

                                    Andre steder du kan finde hjælp

Hvis du har brug for en bisidder eller rådgivning, kan du kontakte:

[ForældreTelefonen](https://bornsvilkar.dk/det-goer-vi/foraeldretelefonen "ForældreTelefonen") hos Børns Vilkår [+45 35 55 55 57](tel:+45%2035%2055%2055%2057 "+45 35 55 55 57")

[Mødrehjælpen](https://moedrehjaelpen.dk "Mødrehjælpen") [+45 33 45 86 00](tel:+45%2033%2045%2086%2000 "+45 33 45 86 00")

[Den uvildige konsulentordning på handicapområdet](https://dukh.dk "Den uvildige konsulentordning på handicapområdet") [+45 76 30 19 30](tel:+45%2076%2030%2019%2030 "+45 76 30 19 30")

[Forældrelandsforeningen](https://fbu.dk "Forældrelandsforeningen") [+45 70 27 00 27](tel:+45%2070%2027%2000%2027 "+45 70 27 00 27")

[VISO](https://sbst.dk/viso/om-visos-raadgivning/raadgivning-til-borgere "VISO ") (Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation) [+45 72 42 40 00](tel:+45%2072%2042%2040%2000 "+45 72 42 40 00")

## Børn, Unge og Familieindsatser

### Rådhus Allé 5

5610
Assens

### Ring til os

[64 74 75 17](tel:64%2074%2075%2017)

### Skriv til os

[Send sikker e-mail via borger.dk](https://post.borger.dk/send/8198bd6f-f011-426a-b2dc-f58a99b1b38d/880f5a14-d149-4375-b703-9d60e9b8fb78/)

[Send sikker e-mail via virk.dk](https://virk.dk/digitalpost/new/8198bd6f-f011-426a-b2dc-f58a99b1b38d/880f5a14-d149-4375-b703-9d60e9b8fb78/)

OBS! Når du sender en mail til os, bliver du bedt om at bruge din MitID. På den måde bliver mailen sikker, og du kan skrive dine personlige oplysninger som fx dit CPR-nummer.