---
title: "Helhedspleje og Bostøtte"
description: "Helhedspleje og Bostøtte"
date: "2026-05-08"
created: "2026-05-08"
---

[Hjem](https://www.assens.dk/)

                    [Borger](https://www.assens.dk/borger)

                    [Beredskab - Klar til krisesituationer](https://www.assens.dk/borger/beredskab-klar-til-krisesituationer)

                [Helhedspleje og Bostøtte](https://www.assens.dk/borger/beredskab-klar-til-krisesituationer/helhedspleje-og-bostoette)

# Helhedspleje og Bostøtte

## Heldhedsplejen

###

                                    Hvad skal jeg selv sørge for?

Drikkevand, mad, medicin og andre produkter til 3 døgn. Det kan også være en god idé at indkøbe en FM-radio, der kan køre på batterier, håndsving, eller solceller. Du kan se de gode råd om anskaffelse af forsyninger her: Link SAMSIK

Hvis du bruger produkter som fx kateter-, stomi- eller diabetesprodukter, bleer eller lign. anbefaler vi, at du bestiller nye produkter 8-10 dage før, du løber tør. På den måde sikrer du, at du altid har produkter nok til tre dage.

Det anbefales dertil at have kontanter.

###

                                    Får jeg stadig mad fra Madservice under en krise?

Nej. Ved større forsyningssvigt vil Madservice ikke kunne levere til dig. Selv om du modtager Madservice, skal du derfor stadig have mad og drikkevand til tre døgn på lager. Det gælder også, hvis du har et særligt kostbehov, tygge- og synkebesvær m.m.

###

                                    Hvad hvis forsyningskrisen varer længere end 3 døgn?

Assens Kommune vil med et nøddriftsberedskab til de første 3 døgn have tid til at etablere en plan for længerevarende nøddrift, hvis hændelsen nødvendiggør dette.

###

                                    Jeg har brug for produkter vedr. stomi, diabetes, kateter, inkontinens m.v

Hvis du bruger specifikke produkter som fx kateter-, stomi- eller diabetesprodukter, bleer eller lign. anbefaler vi, at du bestiller nye produkter 8-10 dage før, du løber tør. På den måde sikrer du, at du altid har produkter nok til tre dage.

###

                                    Jeg får hjælp til toiletbesøg. Hvad hvis toilettet ikke kan skylle ud?

Helhedsplejen medbringer toiletposer til borgere, der modtager hjælp til toiletbesøg.

###

                                    Kan Helhedsplejen få adgang til min nøgleboks, hvis strømmen går?

Ja. Medarbejderne i Helhedsplejen kan stadig åbne din nøgleboks.

###

                                    Kan jeg regne med, at Helhedsplejen kommer?

Ved større hændelser vil Helhedsplejen prioritere hjælp til dem, der ud fra en sundhedsfaglig vurdering har brug for nødvendig hjælp. Du skal derfor forberede dig på, at dine vanlige besøg aflyses eller flyttes. Hvis muligt kontakter vi dig direkte.

###

                                    Hvordan får jeg besked, hvis Helhedsplejen ikke kommer som vanligt?

Vi vil, så vidt det er muligt, forsøge at kontakte dig telefonisk. Hvis internet og mobilnet er nede, vil der komme generelle beredskabsmeldinger via FM-radio 96.8 MHz eller ved fysiske opslag i lokalområdet ved udpegede informationsspots.

Du kan se det nærmeste informationsspot her: [Kommunikation](https://www.assens.dk/MOLIRIPAGE/115bab56-de2a-4e5d-a54f-ff547372f233 "Kommunikation")

###

                                    Hvilke tilbud forventes at lukke ned og hvilke holder åbent?

#### Tilbud, der holder åbent

- Sygeplejeklinikkerne drives i begrænset omfang.
- Assens Misbrugscenter holder kun åbent for **udlevering af kritisk nødvendig medicin**.

#### Tilbud, der lukker

Under en hændelse med omfattende forsyningssvigt, vil følgende tilbud forventeligt lukkes:

- Kompasset
- Madservice
- Aktivitetscenter Odensevej
- Vestervangen
- BEC Beskæftigelsescenter
- Holmely Dagtilbud
- Flemløse Dagtilbud
- Sydmarksgården Dagtilbud
- Ikke-visiterede tilbud, herunder Cafe Tusindfryd, Tirsdagshjørnet, Cafe Pil, Tirsdagsklubben m.fl.
- Træning
- Assens Misbrugscenter (**med undtagelse af udlevering af kritisk nødvendig medicin**)

###

                                    Om borgere, der er afhængige af fx en respirator, hvis strømmen går

Respiratorbrugere og andre, som er afhængige af strøm for at opretholde livet, vil ved længerevarende strømafbrydelser blive indlagt på et sygehus, hvis der ikke er nødstrøm der, hvor de opholder sig.

Ansvaret hører under Region Syddanmark – men Assens Kommune assisterer naturligvis i det omfang, det er kritisk nødvendigt.

Hvis du ønsker nærmere information, kan du kontakte den sygehusafdeling, du er tilknyttet.

###

                                    Kan Helhedsplejen hjælpe med at købe ind, så jeg er forberedt til 3 døgn?

Nej, Helhedsplejen hjælper ikke med indkøb af forsyninger. Spørg derfor naboer eller pårørende om hjælp.

Hvis du ikke har andre muligheder for at få praktisk hjælp til indkøb, kan du få hjælp hos Røde Kors Parat: [www.rodekors.dk/parat](https://www.rodekors.dk/parat/ "www.rodekors.dk/parat")

###

                                    Kan man få økonomisk hjælp til indkøb af hjemmeberedskab?

Der er ikke grundlag i lovgivningen til, at kommunen kan bevilge økonomisk hjælp til anskaffelse af eget hjemmeberedskab.

###

                                    Hvordan får man besked om situationen?

Assens.dk vil løbende blive opdateret.

Hvis mobilnet og internet er ude af drift, kan man få besked om situationen på DR P4 via FM-radio 96.8 MHz eller ved fysiske opslag i lokalområdet.

Du kan se, hvor det nærmeste fysiske informationsspot er her. Kortet forventes at blive udbygget med flere lokale spots.

- [Kommunikation](https://www.assens.dk/MOLIRIPAGE/115bab56-de2a-4e5d-a54f-ff547372f233 "Kommunikation")

###

                                    Hvad med strøm til min el-kørestol eller andre eldrevne hjælpemidler

Svaret er at der prioriteres sundhedsfagligt og det er ikke at sikre strøm til eldrevne hjælpemidler. Ej heller kan man få leveret en transportkørestol.

###

                                    Er der mulighed for nødpladser til særligt sårbare borgere?

Det vil være muligt at evakuere op til 15 borgere til Holmely og 15 borgere til Pilebakken, i tilfælde af en krisesituation uden strøm.

## Bostøtte

###

                                    Hvad skal jeg selv forberede mig på?

Myndighederne anbefaler, at du har mad, drikkevand, medicin og andre basale fornødenheder til tre døgn i dit hjem. Det kan også være en god idé at indkøbe en FM-radio, der kan køre på batterier, håndsving, eller solceller.

Læs mere i pjecen fra Styrelsen for Samfundssikkerhed: [Anbefalinger til hjemmeberedskab](https://samsik.dk/forberedt/ "Anbefalinger til hjemmeberedskab")

###

                                    Kommer Madservice som vanligt?

Nej. Ved større forsyningsnedbrud vil Madservice ikke kunne levere til dig.

Selv om du modtager Madservice, skal du derfor stadig have mad og drikkevand til tre døgn på lager.

###

                                    Jeg kan ikke selv købe forsyninger, hvad gør jeg?

Får du støtte til indkøb, kan din bostøtte hjælpe dig med at planlægge eller indkøbe forsyninger.

Hvis det er svært for dig at handle, er det også muligt at få praktisk hjælp af Røde Kors Parat: [www.rodekors.dk/parat](https://www.rodekors.dk/parat/ "www.rodekors.dk/parat").

###

                                    Kan man få økonomisk hjælp til indkøb af hjemmeberedskab?

Der er ikke grundlag i lovgivningen til, at kommunen kan bevilge økonomisk hjælp til anskaffelse af eget hjemmeberedskab.

###

                                    Hvordan får pårørende besked, hvis telefoner m.m. ikke virker?

Hvis der hverken er telefon eller internet tilgængeligt, kan man få besked om situationen på DR P4 via FM-radio 96.8 MHz eller ved fysiske opslag i lokalområdet.

Du kan se, hvor det nærmeste fysiske informationsspot er her. Kortet forventes at blive udbygget med flere lokale spots.

###

                                    Hvad hvis forsyningskrisen varer længere end 3 døgn?

Assens Kommune vil med et nøddriftsberedskab til de første 3 døgn have tid til at etablere en plan for længerevarende nøddrift, hvis hændelsen nødvendiggør dette.
