---
title: "Kommunikation og varsling i beredskabssituationer"
description: "Her finder du information i beredskabssituationer."
date: "2026-05-19"
created: "2026-02-01"
---

[Hjem](https://www.assens.dk/)

                    [Borger](https://www.assens.dk/borger)

                    [Beredskab - forberedt på kriser](https://www.assens.dk/borger/beredskab-forberedt-paa-kriser)

                [Kommunikation og varsling i beredskabssituationer](https://www.assens.dk/borger/beredskab-forberedt-paa-kriser/kommunikation-og-varsling-i-beredskabssituationer)

# Kommunikation og varsling i beredskabssituationer

Her kan du læse, hvordan Assens Kommune kommunikerer i en beredskabssituation - også hvis alle normale kommunikationsveje er nede.

Hvis der opstår beredskabssituationer, vejrhændelser af større karakter eller større kriser, vil Assens Kommune kommunikere ud til borgerne gennem [Assens Kommunes hjemmeside](https://www.assens.dk/MOLIRIPAGE/c49fa740-bbc0-48f3-bcf4-af20a86fa864 "Assens Kommunes hjemmeside"), pressen og via [Assens Kommunes Facebookprofil](https://www.facebook.com/assenskommune "Assens Kommunes Facebookprofil").

Alt efter situationens omfang, kan kommunen også vælge at sende information ud via e-boks, sms, AULA, indkalde til informationsmøder eller kommunikere via andre relevante kanaler.

Hvis alle normale kommunikationskanaler er nede, vil Assens Kommune og myndighederne kommunikere gennem 6 bemandede informationsspots i Assens Kommune, DR P4 Fyn samt fysiske opslag i lokalområderne.

## Kommunikation - når nettet og telefoni er nede

###

                                    Informationsspots og FM-radio

## Stil ind på DR P4 Fyn

I tilfælde af et totalt kommunikationsnedbrud kan du tænde din FM-radio og stille ind på DR P4 Fyn, som du finder på FM-frekvensen 96,8.

## Informationsspots

Derudover vil 6 bemandede informationsspots i Assens Kommune blive åbnet, og det kommunale runnerkorps, som sørger for at information ud til borgerne, vil blive aktiveret.

Som borger kan du søge information via de lokale informationsspots.

### Du finder dit informationsspot her:

- Borgerservice Assens Rådhus, Rådhus Alle 5, Assens
- Glamsbjerg Bibliotek, Søndergade 3A, Glamsbjerg
- Haarby Bibliotek, Skolevej 10, Haarby
- Tommerup Bibliotek, Tallerupvej 85, Tommerup
- Vissenbjerg Bibliotek, Vestergade 2, Vissenbjerg
- Aarup Bibliotek, Bredgade 73, Aarup

Fra de seks informationsspots kommunikeres der videre til andre områder af kommunen.

## Lokale Informationstavler

I samarbejde med lokalrådene i kommunen vil der blive udpeget en række steder til lokale informationstavler, hvor man også kan få information. Siden her opdateres, når placeringerne er udpeget.

## Varsling - hvis der er kritiske situationer nær dig

###

                                    Fysiske varslingssirener

Hvis der er opstået en akut situation af livstruende karakter for et større antal mennesker, kan de fysiske varslingssirener aktiveres i et område.

Varslingssirenerne har 2 lyde med 2 forskellige betydninger:

- **Signal 1:** Tonen stiger hurtigt og falder langsomt igen. Tonen varer 45 sekunder.
= Gå indenfor og søg information hos DR eller TV 2, som vil viderebringe myndighedernes beredskabsmeddelelser.
- **Signal 2:** Én lang tone, der varer 45 sekunder.
= Faren er forbi.

De fysiske varslingssirener og sirenen på telefonerne S!RENEN supplerer hinanden.

Politiet kan anvende den ene eller begge alt efter den konkrete situation.

Læs mere om sirenevarsling her:

- [Beredskabsstyrelsen om sirenevarsling](https://www.brs.dk/da/borger/var-klar-nar-krisen-rammer/det-skal-du-gore-nar-du-horer-sirenerne/ "Beredskabsstyrelsen om sirenevarsling")
- [Film om sirenesignalerne af 1 minuts varighed - YouTube](https://www.youtube.com/watch?v=e0MCgrU6lfA "Film om sirenesignalerne af 1 minuts varighed  - YouTube")

###

                                    S!RENEN - bliv advaret på din mobiltelefon

Med S!RENEN får du en advarsel direkte på din mobiltelefon, hvis du befinder dig i et område, hvor I er mange mennesker, der er udsat for fare.

Det er en besked, som kommer frem på din telefon. Den har en unik lyd og vibration og adskiller sig tydeligt fra fx SMS eller push-notifikationer.

Hvis S!RENEN lyder på din mobil, skal du:

1. STOP
2. LÆS
3. REAGÉR

S!RENEN er en ekstra kanal, politiet kan bruge for at advare dig, når der er fare på færde.

- [Beredskabsstyrelsen om S!RENEN](https://www.brs.dk/da/sirenen/ "Beredskabsstyrelsen om S!RENEN")

S!RENEN virker på nyere telefoner. Det er ikke en app, og du skal intet downloade.

###

                                    Beredskabsmeddelelser

En beredskabsmeddelelse er en officiel meddelelse fra myndighederne til offentligheden, som sendes ud, hvis der er akut livsfare, større ulykker, kriser eller katastrofer.

En beredskabsmeddelelse indeholder vigtig information om, hvad der er sket, og hvad du skal gøre.

Du kan finde beredskabsmeddelelser på DR's og TV 2’s platforme og politi.dk.

Når politiet aktiverer de fysiske varslingssirener og/eller S!RENEN, udsender de også en beredskabsmeddelelse.

###

                                    Test af varslingskanalerne

Rigspolitiet og Beredskabsstyrelsen tester varslingskanalerne én gang om året - den første onsdag i maj kl. 12.

Der udsendes samtidig en test-advarsel via S!RENEN. Det fremgår tydeligt af teksten, at der er tale om en test.

Du kan få mere at vide om testen på Beredskabsstyrelsens hjemmeside.

- [Den årlige test af varslingskanalerne](https://www.brs.dk/da/borger/var-klar-nar-krisen-rammer/sadan-advarer-myndighederne-dig-nar-der-er-fare-pa-farde/den-arlige-test-af-varslingskanalerne/ "Beredskabsstyrelsen om den årlige test af varslingskanalerne")

###

                                    Sider med beredskabsinformation

Her er nogle af de sider, der er gode at kende i en beredskabssituation, hvor du kan søge mere viden om den aktuelle situation.

## **Politi**

- [Politiets hjemmeside](https://politi.dk/politi-update "Politi update")
- [Fyns Politi på Facebook](https://www.facebook.com/fynspoliti/)
- [Fyns Politi på Politi Update](https://politi.dk/politi-update "Fyns Politi på Politi Update")

## **Assens Kommune**

- [Assens Kommunes hjemmeside](https://www.assens.dk/ "Assens Kommunes hjemmeside")
- [Assens Kommune på Facebook](https://www.facebook.com/assenskommune)

## Public Service medier

- [Danmarks Radios hjemmesid](https://www.dr.dk/ "Danmarks Radios hjemmeside")e
- [TV2's hjemmeside](https://tv2.dk/ "TV2's hjemmeside")

###

                                    Tilmelding til sms-varsling for døve og hørehæmmede

#### Hvem kan tilmelde sig sms-varsling for døve og hørehæmmede?

Du kan tilmelde dig sms-varsling, hvis du ikke er normalthørende. Det skal du erklære på tro og love.

#### Hvordan virker sms-varsling?

Hvis du er tilmeldt sms-varsling, får du automatisk en sms, når politiet varsler ved alvorlige ulykker. Du får besked om, hvor i landet der er fare på færde.

Alle, der er tilmeldt sms-varsling, får en sms med information om alle de varslinger, som bliver sendt ud. Det er ikke teknisk muligt kun at sende sms til de døve og hørehæmmede, der befinder sig i nærheden af ulykkesstedet.

#### Hvad skal jeg gøre, hvis jeg modtager en sms-varsling?

- Vurdér, om ulykken er i nærheden af dig.
- Fortæl det til eventuelle andre personer omkring dig.
- Gå ind og søg information hos DR eller TV 2.

#### Til- og framelding til varslingsordningen foregår via Digital Post

1. Gå til &gt; [Digital Post (Log på)](https://post.borger.dk/ "Log på og se din post i Digital Post")
2. Log på med dit MitID
3. Gå til Indbakke
4. Klik på Skriv ny post
5. I feltet Til skal du vælge BRS, Beredskabsstyrelsen, som modtager
6. I feltet Emne skal du skrive Tilmelding til sms-varsling eller Framelding af sms-varsling
7. I feltet Angiv skal du også vælge BRS, Beredskabsstyrelsen, Hovedkvarter, for at få sendt din bestilling til behandling det rette sted.
8. I indholdsfeltet skal du kun skrive dit mobiltelefonnummer, intet andet
9. Klik på Send

Beredskabsstyrelsen sørger for at tilmelde dit mobiltelefonnummer til sms-varslingen. Du modtager ikke en kvittering for din tilmelding.

#### Sådan behandler vi dine oplysninger

Når du tilmelder dig, giver du samtykke til, at Beredskabsstyrelsen og Rigspolitiet kan behandle de oplysninger, du afgiver i forbindelse med tilmeldingen.

Oplysning om dit mobiltelefonnummer indgår i udsendelsen af sms-varsling via teleselskab. Andre oplysninger behandles fortroligt af Beredskabsstyrelsen og Rigspolitiet.

Du kan altid bede om at se de oplysninger, der behandles om dig, ved at kontakte Beredskabsstyrelsen.

Du kan til enhver tid framelde dig sms-varsling. Det gør via Digital Post som beskrevet ovenfor.
