icon-Affald-og-miljø

Affald og miljø

Forebyggelse af oversvømmelser og vandskader

Selvom vi allerede nu arbejder for at nedbringe energiforbruget - og dermed udledningen af drivhusgasser - må vi erkende, at der er behov for at tilpasse vores omgivelser til de ændrede vejrforhold.

Her og nu kan du som grundejer selv gøre en masse for at sikre din ejendom, når regnen tager til, og havvand trænger ind i landet. Følg linkene herunder eller vælg i menuen ude i venstre side.

Fokus på vand

Allerede nu oplever vi, at det regner anderledes og Danmark har i de senere år gentagende gange været ramt af skybrud med oversvømmelser til følge. Dette ventes kun at blive værre med årene. Samtidig viser scenarier for klimaforandringerne, at vi skal forberede os på, at havet stiger op mod 1 meter inden for de næste 100 år.

Derfor er der behov for at se på, hvordan vi håndterer de ændrede betingelser for afledning af vand - både i byerne og i det åbne land.

Klimatilpasning - et fælles ansvar

Klimatilpasning er et fælles ansvar, hvor private husejere og virksomheder samt offentlige institutioner alle skal bidrage.

Assens Kommune og Assens Forsyning har ansvar for at klimasikre de kollektive løsninger, mens private anlægs- og grundejere har ansvar for at sikre og klimatilpasse egen ejendom.

Assens Kommune og Assens Forsyning har i samarbejde udarbejdet en klimatilpasningsplan. Klimatilpasningsplanen viser, hvor i Assens Kommune der i fremtiden kan ske oversvømmelser, og hvor oversvømmelserne vil ramme væsentlige værdier. Planen indeholder også en udpegning af områder, hvor der skal ske en indsats, for at begrænse oversvømmelser i fremtiden.

Kontakt Miljø og Natur

Åbningstider:
Mandag-onsdag 10-15
Torsdag 10-17
Fredag 10-13

Tlf: 64 74 75 11

Send sikker e-mail via borger.dk
Send sikker e-mail via virk.dk
OBS! Når du sender en mail til os, bliver du bedt om at bruge din Nem ID. På den måde bliver mailen sikker, og du kan skrive dine personlige oplysninger som fx dit CPR-nummer.