PBS
Den nemme løsning
Lad Betalingsservice klare regningerne.
Læs mere om PBS
Til forsiden
Top billede
Sitemap Tekstversion Få siden læst op Udskriv Søg
Vidste du
kassen
- at du kan modtage en lang række dokumenter fra kommunen i e-Boks:

Distrikt Assens

Børnehuset Ebberup

Kontakt os
Skolevej 6, 5631 Ebberup
Tlf: 6474 7775
Mail: bblun@assens.dk
Hjemmeside: www.bornehuset.assens.dk

Fakta
Leder: Birgit Lundbæk
Souschef: Ulla Bergkvist
Antal medarbejdere: 10
Antal pladser: 63

Åbningstid mandag 6.15 - 16.45
Åbningstid tirsdag 6.15 - 16.45
Åbningstid onsdag 6.15 - 16.45
Åbningstid torsdag 6.15 - 16.45
Åbningstid fredag 6.15 - 15.15

Hvem er vi
Vi er en børnehave, der er beliggende i et hyggeligt landsbymiljø tæt på skov og strand og med skole og hal som nærmeste nabo. Vi har en stor legeplads med egen skov, som vi benytter flittigt. Personalet er en blanding af nye og erfarne medarbejdere. I personalegruppen vægter vi at have glade børn, som gennem leg tilbydes udviklingsmuligheder.

Et hus med traditioner - teaterprojekt og brug af naturen. Nærværd - anerkendelse og respekt er nøgleord i alle relationer både barn/barn, voksen/barn og personalet imellem. 


Børnehuset Salbrohave

Kontakt os
Barløsevej 11, 5610 Assens
Tlf: 6479 1766
Hjemmeside: www.salbrohave.assens.dk
Mail: jmlan@assens.dk

Fakta
Leder: Bente Ravn Jørgensen
Souschef: Jesper Malund Lang
Antal medarbejdere: 7
Antal pladser: max. 38

Åbningstid mandag 6.15 - 16.45
Åbningstid tirsdag 6.15 - 16.45
Åbningstid onsdag 6.15 - 16.45
Åbningstid torsdag 6.15 - 16.45
Åbningstid fredag 6.15 - 15.15

Hvem er vi
Vi er en børnehave med børn i alderen 3 til 6 år. Vi bor i et landsbymiljø nær strand og skov. Skolen er nærmeste nabo. På vores store grund har også dagplejen deres legestue. Vi er omgivet af marker og vandløb. Vi er på tur ud i naturen flere gange om ugen. Ellers går dagen med leg og andre aktiviteter. Vi har en anerkendende tilgang til børnene. Forældresamarbejdet vægter vi højt. 


Børnehaven Fuglereden

Kontakt os
Korsvang 76, 5610 Assens
Tlf: 6471 4961
Mail: vdroc@assens.dk
Hjemmeside: www.fuglereden-assens.dk

Fakta
Leder: Vagn O de Roche
Souschef: Lena Funck
Antal medarbejdere: 13
Antal pladser: 79

Åbningstid mandag 6.00 - 16.30
Åbningstid tirsdag 6.00 - 16.30
Åbningstid onsdag 6.00 - 16.30
Åbningstid torsdag 6.00 - 16.30
Åbningstid fredag 6.00 - 15.00

 


Gustavsminde Børnehave

Kontakt os
Kærumvej 8, 5610 Assens 
Tlf: 6471 2767
Mail: gijor@assens.dk
Hjemmeside: www.gustavsminde.dk

Fakta
Leder: Gitte Jørgensen
Souschef: Ib S. Pedersen
Antal medarbejdere: 10
Antal pladser: 60
Antal børn: 60

Åbningstid mandag 6.15 - 16.45
Åbningstid tirsdag 6.15 - 16.45
Åbningstid onsdag 6.15 - 16.45
Åbningstid torsdag 6.15 - 16.45
Åbningstid fredag 6.15 - 15.15

Hvem er vi?
Gustavsminde er en selvejende gårdbørnehave beliggende cirka 2 kilometer udenfor Assens. Til gården hører 4 tønder land, et varieret dyrehold og et dejligt skovområde. Vores pædagogiske fokus er lagt på udeliv, livet med vores mange dyr samt en anerkendende måde at omgås såvel børn, forældre som hinanden som kolleger på.

Vi laver bål, varmer cacao, fodrer og nusser vores dyr, graver fælder i grusbunken, forbereder det årlige loppemarked, rider på vores heste, synger, maler, bager boller, saver og hamrer på værkstedet, hopper i vandpytter, rejser på koloni, leger med mudder, griner og pjatter. Kort sagt forsøger vi at få det bedste ud af alle dage, også dem der umiddelbart tegner grå og våde.
I personalegruppen er der ikke langt fra tanke til handling, og vi samler på successer. Vi er bevidste om, at vi begår fejl, men dvæler ikke ret længe ved dem. Vi er optaget af børns læreprocesser og betragter relationen som det analytiske udgangspunkt for vores pædagogik. Vi ser det positive i den hverdag og det samvær, vi har med børnene og ved, at det smitter.

Forældrene er altid velkomne på gården og deltager ofte i hverdagen. De fodrer vores dyr i weekenden og hjælper os med at afvikle rigtig mange arrangementer.




 

Krummeluren Naturbørnehave og -vuggestue

Kontakt os
Pilehaven 93, 5610 assens
Tlf: 6474 6676
Mail: anlen@assens.dk
http://www.123hjemmeside.dk/krummeluren-07

Leder: Annette Lendal anlen@assens.dk

Souschef: Kitt Groser kigro@assens.dk

Ansatte: 18 medarbejdere

Antal pladser: Børnehaven 60 og Vuggestuen 25

Åbningstid mandag til torsdag            6.30-17.00
Åbningstid fredag                              6.30-15.30

Hvem er vi
Vi er et kommunalt integreret dagtilbud, der modtager børn i alderen 0-6 år.

Vi har i august 2009 åbnet en nybygget vuggestue og en nyrenoveret børnehave. Vores hus og udenomarealer er indrettet som læringsmiljøer, der skal give børnene en god sund udvikling, læring og trivsel.

Vores institution er indrettet med værksteder. Vi har ikke stueopdelte grupper, men arbejder i teams omkring hele børnegruppen. Hvert barn og forældre har en primærvoksen i institutionen, som er den, der sikrer, at barnet er i udvikling, og som forestår forældrekontakten.

Vores legeplads er stor med gode muligheder for leg og udfoldelse i al slags vejr, da vi har en del overdækkede arealer. Vi vægter udeliv og naturen meget højt. Vi har Dyregård med 1 islandsk pony, børnene kan ride på samt kaniner, høns, får og også snart en flok geder, som børnene kan kæle med. Derudover har vi et drivhus og et stykke jord, vi driver, så vi kan høste forskellige afgrøder. Vi har også en del træer heriblandt også frugttræer, nisseskov, nøddealle og en gemmeskov.

Vi arbejder struktureret med læreplanstemaerne og er opmærksomme på, at børnene skal have oplevelser og udfordres, så de er rustet til at møde verden.

De ansatte er engagerede medarbejdere med en positiv indgang til mennesker og omgivelser.

Der er god tradition for, at forældrene er meget aktive og engagerede i Krummeluren. I weekenden er det forældre, der har tilsyn med dyrene og fodrer dem. Det er også nødvendigt med ekstra indsats på vore arbejdsdage 1-2 gange årligt.

Vi har en kostpolitik, hvor 0-sukker er en af værdierne, som vi gerne vil have respekt om. Vi har frugtordning og faste maddage på bål.

Vores vigtigste opgave er at have hverdage sammen med jer og jeres børn, hvor det vægtes, at der skal oplevelser og udfordringer til for at kunne mestre livet. Vi tror på, at en plads i fællesskabet er afgørende for hvert enkelt individs trivsel og udvikling.

Barndommen i Krummeluren skal være som at trække perler af oplevelser på en uendelig lang snor. Vi kalder det også livslang læring.

 


Børnehaven Østerled

Kontakt os
Østerled 12, 5610 Assens
Tlf: 6471 2231
Mail: anlen@assens.dk Hjemmeside: www.oesterled.assens.dk

Fakta
Leder: Annette Lendal
Souschef: Charlotte Stoklund Larsen 
Antal medarbejdere: 10
Antal pladser: 56

Åbningstid:
mandag - torsdag: 6.15 - 16.45
fredag: 6.15 - 15.15

Hvem er vi:
Vi er en børnehave, der er beliggende i Assens by. Her i børnehaven lægger vi vægt på teater og musik. Vi synger hver dag og optræder på forskellige niveauer til vores arrangementer og for hinanden. Til det formål har vi en velindrettet kælder med scene, mikrofoner, musikinstrumenter og plads til at udfolde sig på mange forskellige måder. Vi har en stor legeplads, der de seneste år har været under udvikling. Det har været med til at give en udfordrende og spændende legeplads, som vi hele tiden prøver på at holde intakt og sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Vores hus er opdelt i 3 stuer med navnene Rødderne (de kommende skolebørn), Spirerne og Krummerne (de 3-4 årige).
Rødderne drager ud i naturen sammen en ugentlig dag. I denne gruppe styrkes børnene til at kunne klare de opgaver, de vil blive mødt med, når de skal i skole. De pakker selv rygsæk med madpakke, siddeunderlag og drikkedunk og øver sig i at klæde sig på til turen - i det rigtige tøj. De voksne planlægger turene efter årstidernes skiften. Der er udflugter til skov, strand, å og kolonihavehus, og de har forskelligt udstyr med, såsom fiskenet, lup, kikkert og stormkøkken.
Hos Spirerne og Krummerne vil aktiviteterne være målrettet ud fra de udvalgte temaer i læreplanerne. I forbindelse med de forskellige temaer, vil vi gøre brug af bibliotek, kulturelle tilbud, skov, strand og byen. Der vil desuden opstå spontane aktiviteter som bagning, ture ud af huset og aktiviteter i blandt andet malerværkstedet og kælder.
Vi har et godt tværfagligt samarbejde med plejehjem, dagplejen og skolen i Assens. Vi besøger plejehjemmet på Skelvej en gang om måneden, hvor vi synger for og sammen med beboerne. Vi har besøgsordninger en gang om måneden for dagplejere, og vi besøger skolen og SFOen nogle gange 2-3 måneder før sommerferien. Dette er for at give mulighed for en lettere overgang for børnene imellem de forskellige pasningstilbud.




Siden er oprettet 08.02.2007. Siden er opdateret 18.02.2010.
Har du kommentarer til hjemmesiden, så send en mail til webredaktionen.