Hængelås og kæde
Beskyt dig mod indbrud
Er dit hus sikret mod indbrud, når du tager på ferie?
Læs folderen
Til forsiden
Sitemap Tekstversion Få siden læst op Udskriv Søg
Vidste du
kassen
- at du kan modtage en lang række dokumenter fra kommunen i e-Boks:

Vi beskytter grundvandet i Assens Kommune

I Miljø og Natur i Assens Kommune indleder vi nu en kampagne for at beskytte grundvandet. Derfor skal ubenyttede brønde og boringer sløjfes.

Gamle brønde udgør en risiko for forurening
I Assens Kommune findes et ukendt antal ubenyttede brønde og boringer, som ikke længere anvendes til drikkevandsforsyning.

- De fleste ejendomme forsynes i dag med vand fra et vandværk. De gamle boringer og brønde er i mange tilfælde ikke blevet sløjfet, da ejendommen blev tilsluttet vandværk. Derfor udgør de en risiko for forurening af grundvandet, siger Miljø og Naturchef Annette Bæk.

Miljø- og Teknikudvalget har derfor besluttet at kræve de overflødige brønde og boringer i kommunen sløjfet.

Kampagne
Miljø og Natur har på denne baggrund iværksat en kampagne.

- Kampagnen henvender sig i første omgang til ejere af ejendomme, hvor vi har information om, at der er eller har været en brønd eller boring, og hvor ejendommen samtidig er tilsluttet et alment vandværk, siger Annette Bæk og fortsætter:

- Vi efterlyser oplysninger fra alle borgere i kommunen, som har gamle boringer eller brønde på deres ejendom.

Vi har startet kampagnen i Assens og Tommerup områderne, men vi opfordrer borgerne i hele kommunen til at få deres ubenyttede brønde og boringer sløjfet.


Fire rigtig gode grunde til at sløjfe din gamle brønd/boring

Grundvandsbeskyttelse
Gamle brønde/boringer er åbne forbindelser mellem jordoverfladen og grundvandsmagasinerne. De øverste jordlags rensende effekt er ikke tilstede og der kan derfor ske en nedsivning af forurenende mikroorganismer og kemiske stoffer til grundvandet.

En ubenyttet brønd bliver af og til brugt som fyldplads for affald eller som nedsivningsanlæg for husspildevand, hvilket yderligere øger risi-koen for grundvandsforurening.

Sundhedsrisiko
Der er en stor sundhedsrisiko ved ubenyttede brønde og boringer. I ubenyttede brønde sker der ofte en kraftig opblomstring af bakterie- og/eller svampevækst. Samtidig vil nitrat- og nitritindholdet ofte være højt i ubenyttede brønde. Drikkes vand fra en sådan brønd kan det medføre forgiftning for både mennesker og dyr.

Ulykker
Der er en tendens til, at brønde eller boringer, der sjældent eller aldrig benyttes, heller ikke vedligeholdes. En brønd udgør en fare for både mennesker og dyr, idet en dårlig vedligeholdt brønd kan være en dødsfælde. Ejendommens ejer ved at brønden findes, og rammes derfor sjældent selv af ulykker. Det er ofte gæster, specielt børn, det går ud over.

Afstandskrav
Kravene til afstand mellem brønde/boringer og forskellige forureningskilder, blandt andet nedsivningsanlæg kan ofte ikke overholdes.

Fakta

Krav til sløjfningens udførelse: Sløjfningen skal foretages af personer med særlig uddannelse i henhold til gældende lovgivning. På www.assens.dk under Miljø og Natur > Vand > Sløjfninger af brønde og boringer, kan du finde en liste over firmaer, som er godkendt til at foretage sløjfningen.

Økonomi: Grundejerne skal selv betale for sløjfning af gamle brønde og boringer. Det koster typisk 8-10.000 kr + moms, men det kan variere meget afhængig af dybde, diameter og beliggenhed af brønden/boringen.

Lovgrundlag: Lovbekendtgørelse om vandforsyning nr. 935 af 24. sept. 2009, § 3.
Bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer og brønde nr. 1000 af 26.juli 2007, § 4.

Yderligere information
Annette Bæk, Miljø- og Naturchef, tlf. 64 74 72 93 / 4011 7634
Rikke Kirk Andersen, projektleder/geolog, tlf. 64 74 68 59




Siden er oprettet 26.07.2010. Siden er opdateret 16.08.2010.
Har du kommentarer til hjemmesiden, så send en mail til webredaktionen.