Hængelås og kæde
Beskyt dig mod indbrud
Er dit hus sikret mod indbrud, når du tager på ferie?
Læs folderen
Til forsiden
Sitemap Tekstversion Få siden læst op Udskriv Søg
Vidste du
Brug af nøglekort til NemID
- at du nu kan logge på kommunens digitale selvbetjeningsløsninger med den nye NemID?

Opsyn gennemgås på skoler efter seksuelt overgreb på skolepige

Overgrebet på den 8-årige skolepige fra Aarupskolens SFO giver nu anledning til, at procedurerne for opsyn gås nøje efter på alle skoler i Assens Kommune.

- Episoden giver naturligvis anledning til, at vi kigger vores procedurer ekstra efter i sømmene. Derfor har jeg bedt alle kommunens skoler om at vurdere en ekstra gang på opsynet med elever i frikvartererne, såvel som når børnene er i SFO’ens varetægt. Det er samtidig vigtigt for mig at understrege, at der er intet, der tyder på, at der er sket personalemæssige svigt i forbindelse med den ulykkelige situation i Aarupskolens SFO siger Vilhelm Halgreen, direktør for Børn og Kultur, der suppleres af Poul-Erik Svendsen, skoleleder på Aarupskolen:

- Hele skolen er naturligvis meget påvirket af sagen, og derfor har lærerne her til formiddag snakket med eleverne i alle klasser om, hvad seksuel krænkelse betyder, ligesom at vi har indskærpet overfor eleverne i de mindre klasser, at de aldrig må gå med fremmede. Samtidig har vi valgt at sætte ekstra personale rundt omkring på skolens udearealer.

Aarupskolen har desuden valgt at indkalde til et informationsmøde på mandag kl. 18.30.

- Mange forældre er selvfølgelig utrygge ovenpå episoden og har sikkert også spørgsmål og måske brug for at snakke det skete igennem med hinanden og med skolens personale. Derfor indkalder vi alle forældre, der har børn i SFO’en, til et møde. Her vil jeg først orientere om forløbet, ligesom at der også vil være en psykolog til stede, der vil fortælle, hvordan man kan tale med sit barn om det skete, siger Poul-Erik Svendsen.

Læs mere om Aarupskolen.

Læs også pressemeddelelsen Ukendt mand lokkede pige væk fra Aarupskolens SFO

Yderligere oplysninger
Poul-Erik Svendsen, skoleleder på Aarupskolen, tlf. 29201200 eller Vilhelm Halgreen, direktør for Børn og Kultur, tlf. 64746404 / 29606882.




Siden er oprettet 17.06.2010. Siden er opdateret 19.07.2010.
Har du kommentarer til hjemmesiden, så send en mail til webredaktionen.