Hængelås og kæde
Beskyt dig mod indbrud
Er dit hus sikret mod indbrud, når du tager på ferie?
Læs folderen
Til forsiden
Sitemap Tekstversion Få siden læst op Udskriv Søg
Vidste du
kassen
- at du kan modtage en lang række dokumenter fra kommunen i e-Boks:

Statens Kunstfond yder støtte til vandkunst på det nye rådhus i Assens Kommune

En skulptur med rindende vand vil formentlig komme til at byde borgerne i Assens Kommune velkommen, når de ved årsskiftet møder op på deres nye rådhus. Assens Kommune har nemlig lige fået tilsagn om, at Statens Kunstfonds Udvalg for Kunst i det Offentlige Rum har set med velvilje på kommunens ansøgning om et skulpturelt indslag til rådhustorvet, der indbyder til aktivitet, gerne i kombination med vand.

- Vi har netop modtaget det positive svar fra Kunstfonden, at de ønsker at gå ind i sagen og yde økonomisk støtte i form af 1. mio. kr. til, at vi kan anskaffe og opstille et vandkunstværk på det nye rådhustorv, hvilket vi selvfølgelig er utrolig glade for, siger borgmester Finn Brunse, der suppleres af Truels Schultz, formand for Kultur- og Fritidsudvalget:

- Det nye rådhus får sammen med det nye idrætshus en helt unik placering og udgør fundamentet i et nyt byudviklingsområde. Det er derfor af stor betydning, at rådhustorvet prydes med et vandkunstværk, der understreger rådhuset som fundament og som en vigtig del af dette byudviklingsområde.

Vandkunstværket anslås at komme til at koste 1,5 mio. kr., hvoraf Statens Kunstfonds Udvalg for Kunst i det Offentlige Rum bidrager med 1. mio. kr., mens Assens Kommune selv skal bidrage med 0,5 mio. kr.

Der vil derfor snarest blive nedsat et ad hoc-udvalg, der skal stå for at gennemføre kunstopgaven til Rådhustorvet. Ad hoc-udvalget kommer til at bestå af de tre medlemmer af Statens Kunstfonds Udvalg for Kunst i det Offentlige Rum. Derudover udpeges der to repræsentanter fra Assens Kommune til udvalget, ligesom at rådhusbyggeriets arkitekt, Karl Ramvad, er selvskreven i udvalget.

Yderligere oplysninger
Borgmester Finn Brunse, tlf. 6474 7372 / 25232902, Truels Schultz, formand for Kultur- og Fritidsudvalget, tlf. 6474 1792 / 2937 9059 eller Vilhelm Halgreen, direktør for Børn og Kultur, tlf. 6474 6401 / 2960 6882.




Siden er oprettet 11.06.2010. Siden er opdateret 15.06.2010.
Har du kommentarer til hjemmesiden, så send en mail til webredaktionen.