Regler for debat på assens.dk
Assens Kommune giver lejlighedsvis mulighed for at debattere forskellige emner. Debatten giver mulighed for at diskutere kommunale forhold, konkrete emner m.v. Kom gerne med kommentarer, forslag, ris og ros - men følg reglerne for den gode debat:
- Skriv kort og præcist, så andre hurtigt og let forstår dit budskab.
- Forsøg at være konstruktiv og hold en god tone.
Assens Kommune forbeholder sig til enhver tid ret til, men er ikke forpligtet til, at redigere eller fjerne debatter, indlæg og kommentarer fra debatterne.
Indlæg bliver fjernet, hvis:
- Assens Kommune direkte eller indirekte erfarer, at indholdet er i strid med gældende lovgivning - eksempelvis ved at være racistisk eller injurierende
- Det har karakter af at være chikane, eller på andre måder angriber, eller er nedladende over for andre deltagere i debatten
- Det udleverer telefonnumre, e-mailadresser, fulde navn og adresser eller kommercielle web-adresser
- Det er en reklame
- Det er formuleret i en grov, stødende tone
Vi vil gerne have din hjælp
Hvis du mener, at et indlæg er stødende eller chikanerende, vil vi gerne høre fra dig på webmaster@assens.dk
Anonymitet
Brugerne står ved navn og holdning - ligesom som vi kender det andre steder. Derfor skal du udfylde dit navn og eventuelt din e-mail adresse, når du tilmelder dig debatten. Det er kun dit navn, der bliver offentliggjort.
Ophavsret
På kommunens Debatforum gælder Ophavsretslovens §22: "Af et offentliggjort værk er det tilladt at citere i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af formålet."
Ønsker du at dele andres tekster, programmer, billeder, musik osv. med Debatforums øvrige deltagere, skal du altså ikke kopiere materialet ind i dit indlæg, men linke til et sted på nettet, hvor ophavsretshaverne har offentliggjort det.