Assens Kommune
Udskriv Få siden læst op Tekstversion Sitemap English
Vidste du
Brug af nøglekort til NemID
- at du nu kan logge på kommunens digitale selvbetjeningsløsninger med den nye NemID?

Mulighedernes land

I Assens Kommune er det vores ønske at være mulighedernes land. Her er en unik natur og velfungerende lokalsamfund. Her er plads til omsorg, nærhed og ærlighed, både for kommunens borgere og for kommunens ansatte. Assens Kommune er en rigtig god kommune at leve. Vi vægter en uformel måde at være sammen på, her er højt til loftet og plads til nye tanker og ideer. Det er en kommune, som er god at slå sig ned i for både borgere, foreninger og erhvervsliv.




Naturskøn
I Assens Kommune finder du masser af naturoplevelser. Den smukke natur lever overalt i kommunen; her er åbne landskaber, herlige strande, moser og dybe skove. Med 90 km. vestfynsk kystlandskab, er der smukt udsyn til naboen Lillebælt, der i alt slags vejr former kysten - et spændende naturscenarie, der aldrig er helt det samme. Naturen i kommunen byder på et væld af alsidighed fra det fynske højland, til de plante- og dyrerige ådale, som istiden for tusinde af år siden skabte. Naturen, den venter i Assens Kommune. Det er bare med at komme ud og gå på opdagelse i den.


Udkig over kornmark, fyrtårn og hav




Nærhed
For alle kommunalt ansatte er nærhed en vigtig værdi. Vi vægter at være tæt på borgeren og lokalsamfundet. Vi har velfungerende lokalområder med gode institutioner, skoler og et alsidigt erhvervsliv understøttet af mange lokale ildsjæle. Vi er tæt på natur, på by, på kultur og på transportmuligheder. Vi er tæt på hinanden, og i et samarbejde kommunen og lokalsamfundene imellem skaber vi nye muligheder og godt samarbejde - Det er den nærhed, vi værner om.


GLad familie


Mangfoldig
Mulighedernes land er for alle. I Assens Kommune finder du mangfoldighed i alle afskygninger. Her er en mangfoldig befolkning og forskellige servicetilbud til den enkelte borger. Der skal være plads til forskellighed, da det er de forskellige tanker og initiativer, der gør os til en rummelig kommune og er med til at udvikle os.


En ældre og en yngre dame - smilende


Udvikling
Vi værdsætter det lokale erhvervsliv og de mange ildsjæles indsats og virkelyst. Her skal der være plads til at udleve sine drømme, starte egen virksomhed eller føre sin idé ud i livet. I folkeskolen er der fokus på udvikling allerede fra indskolingen og helt op til 10. klasse. Som ansat i kommunen bestræber vi os altid på, at beslutningsvejene skal være korte og sagsbehandlingen fleksibel og effektiv. I Assens Kommune vil vi være i dialog med borgerne. Vi vil fastholde dialogen – også i krisetider – Det er vores opskrift på vækst og udvikling.



Grøn spire


Åbenhed
I Assens Kommune vægter vi åbenheden højt. Her skal være plads til at dele tanker og gode ideer. Det er vigtigt, at vi lytter og får viden fra hinanden. Vi informerer om, og inddrager borgere i mange af kommunens projekter. Vi har også et fast borgerpanel, som løbende bliver hørt om forskellige emner, så kommunen kan træffe de rigtige beslutninger for borgerne. Der skal også være åbenhed til at dele sine gode ideer med andre. Hvert år afholder et netværk af borgerne, foreninger, kommunen, erhvervsdrivende, Udviklingsrådet mv. arrangementet ”Vi Gør Hinanden Gode”, hvor vi deler vores ideer med hinanden. Sammen kan vi hjælpe hinanden med at gøre ideerne til virkelighed.


ung og ældre kvinde ser på hinanden og smiler


Engageret
Som borger i Assens Kommune får du indflydelse. Vi prioriterer borgerinddragelse og dialog højt, og vi tror på, at de bedste løsninger findes i sammenspillet med borgeren. Vi har derfor vedtaget en borgerinddragelsespolitik, der handler om, hvordan du som borger får indflydelse i din kommune. Det er nemlig det gode samarbejde kommune og borger imellem, der skaber fundamentet for nye muligheder.


Skolepige arbejder koncentreret ved computer


AddThis
Siden er oprettet 01.04.2008. Siden er opdateret 02.05.2012.
Har du kommentarer til hjemmesiden, så send en mail til webredaktionen.