Søg tilskud
Det er nu muligt at søge tilskud til evaluering af nye koncepter og forprojekter, der skal medvirke til udvikling i landdistrikter og yderområder (feb. 2008).
Efter at landdistriktteamet har gennemført en række møder med kommuner og LAGs i regionen, har de mødt en generel efterspørgsel på at få støtte til at udvikle de rette koncepter til gavn for den lokale udvikling.
Derfor er det nu muligt, at søge om tilskud i regional udvikling til at gennemføre arbejdet med at identificere og beskrive gode koncepter til gavn for lokalmiljøet og den regionale udvikling.
Læs mere om tilskud til regional udvikling på Region Syddanmarks hjemmeside
Tilskud kan søges, når der foreligger et udviklet koncept eller forprojekt.
Koncepterne eller forprojekterne kan enten have forretningsmæssig karakter eller skabe grundlag for ny udvikling i regionens landdistrikter og yderområder, men fælles er, at Region Syddanmarks vurdering vil basere sig på:
at koncepterne eller forprojekterne skal normalt udvikles på initiativ fra mere end én kommune eller lokal aktionsgruppe,
at der meget gerne skal være erhvervsmæssige fordele forbundet med udviklingen af konceptet eller forprojektet,
at enkeltkoncepter eller -projekter skal være nyskabende og helt i særklasse, og
at enkeltkoncepter eller -projekter skal have omfattende regional interesse.
Læs mere om kriterierne for tilskud på Region Syddanmarks hjemmeside
Siden er oprettet 26.02.2008. Siden er opdateret 02.05.2012.
Har du kommentarer til hjemmesiden, så send en mail til
webredaktionen.