Assens Kommune
Udskriv Få siden læst op Tekstversion Sitemap English
Vidste du
eDag3-banner
- at Assens Kommune har fokus på de digitale selvbetjeningsløsninger?

Landdistriktspuljen 2012

Kort om puljen
Formålet med kommunens landdistriktspulje er at yde støtte til projekter, der medvirker til at fastholde/forbedre rammerne for bosætningen, eller et levedygtigt erhvervsliv i kommunens landdistrikter.

Der er i 2012 afsat en pulje på 200.000 kr.

Assens Kommune gør opmærksom på, at man ved tildeling af midler i 2012 vil prioritere projekter der:

  • Fokuserer på landområdernes kulturarv og/eller natur- og landskabsværdier, som afsæt for oplevelser for borgere og besøgende
  • Ligger i forlængelse af lokale udviklingsplaner (landsbyplaner)
  • Forskønner og markedsfører landdistrikterne
  • Styrker samarbejdet på tværs af lokalsamfund eller by og land
  • Er nytænkende
  • Hvad støtter puljen?
    Puljen støtter projekter der lever op til ovenstående formålsbeskrivelse, og som derved medvirker til implementering af Assens Kommunes landdistriktspolitik.
    Projekterne skal være af almen karakter, dvs. de skal være til gavn for en større kreds af borgere i landdistrikterne. Der gives bl.a. støtte til materialer, håndværkere og konsulentbistand

    Eksempler på typer af projekter der kan komme i betragtning til puljemidlerne:

  • Projekter hvor lokalkendskab omsættes til spændende natur- eller kulturformidling
  • Fremtidsprojekter om forskønnelse og byfornyelse
  • Projekter som byder tilflyttere velkommen
  • Formidling og promovering af lokale aktiviteter
  • Fornyelse af torve og pladser
  • Alternative anvendelsesmuligheder af tiloversblevne bygninger
  • Netværk og samarbejde mellem mikrovirksomheder (produktudvikling, markedsføring, kompetenceudvikling og videnopbygning)
  • Kulturelle eller fritidsorienterede aktiviteter, der skaber bånd på tværs af foreninger og generationer
  • Erfaringsudveksling og samarbejde mellem lokale netværk
  • Lokalt forankrede tiltag, hvor de fysiske rammer og fællesarealerne i lokalsamfundene udnyttes på tværs af interessegrupper/foreninger
  • Der ydes ikke støtte til:

  • Private formål
  • Aktiviteter som allerede er afholdt
  • Projekter der har mulighed for at opnå støtte fra kommunens pulje til klubhuse og samlingssteder 2012, herunder renovering eller nybygning af forsamlingshuse, kultur- og borgerhuse
  • Drift, herunder administration af hjemmesider, revision, generalforsamlinger eller interne møder
  • Tilskuddets størrelse
    Der kan støttes med op til halvdelen af udgifterne.
    Ved bevillingen tages der højde for, om ansøger er momsregistreret.

    Medfinansiering
    Ansøger skal selv skaffe den resterende del af projektets finansiering, enten ved egne midler eller ved hjælp af fonde, puljer, sponsorater m.m.

    Hvem kan søge?
    Enkeltpersoner, virksomheder, selvejende institutioner, foreninger eller andre former for borgergrupper i Assens Kommune.

    Ansøgning
    Ansøgningsfristen 1. februar 2012

    Ansøgningsskema kan hentes her
    eller ved henvendelse til landdistriktskoordinator Anja Knudsen, Kultur og Udvikling, tlf. 6474 7368 eller anknu@assens.dk.

    Ansøgningsskemaet udfyldes elektronisk eller i hånden og sendes pr. mail til anknu@assens.dk eller til Kultur og Udvikling, Assens Kommune, Willemoesgade 15, 5610 Assens, Att.: Anja Knudsen.

    Det er en forudsætning for at modtage støtte, at ansøger har et CVR-nummer og en tilknyttet Nemkonto.

    Sagsbehandling
    Landdistriktsrådet (paraplyforening for borgergrupper/lokalråd i kommunens landsbyer) vurderer ansøgningerne og indstiller til Kultur og Fritidsudvalget hvilke ansøgninger der bør opnå støtte, samt støttens omfang. Kultur og Fritidsudvalget behandler indstillingen og ansøgningerne på møde den. 5. marts 2012.

    I løbet af uge 10 udsendes skriftlig besked til alle ansøgere om udfaldet af sagsbehandlingen. For de projekter der ikke opnår støtte, vedlægges et begrundet afslag.

    Udbetaling af tilskud
    Når et projekt, hvortil der er bevilget tilskud, har opnået den samlede finansiering, skal ansøger meddele datoen for igangsætning af projektet til Plan og Kultur.
    Tilskud udbetales herefter forud.

    Bevillingen skal være anvendt til det ansøgte formål inden 1. februar 2013.
    Beløb, der ikke er anvendt til det ansøgte formål, skal betales tilbage.

    Regnskab
    Ansøger skal føre et regnskab for projektet. Regnskabet skal revideres af ansøgers sædvanlige revision.

    Regnskab skal indsendes til Plan og Kultur senest 3 måneder efter projektets afslutning.

    Landsby


    AddThis
    Siden er oprettet 15.03.2010. Siden er opdateret 02.05.2012.
    Har du kommentarer til hjemmesiden, så send en mail til webredaktionen.