Artikler om innovativ tænkning i Assens Kommune:
Selvbetjent biblioteksbesøg
Glamsbjerg og Assens kan borgerne nu benytte sig af nye smarte selvbetjeningsautomater og meget snart i Haarby også af ubetjent åbningstid, hvor brugere over 14 år lukker sig selv ind på biblioteket via sundhedskortet.
Selvbetjente automater
Kommunens biblioteker, på nær Tommerup, har fået installeret selvbetjeningsautomater. Lånerne kan via deres sundhedskort og en pinkode selv låne og aflevere biblioteksmaterialer uden brug af personlig betjening.
Benyt biblioteket helt til kl. 22
Det åbne bibliotek, som projektet kaldes, blev indviet i maj måned på Haarby Bibliotek. Biblioteket er nu tilgængeligt fra kl. 7.00 til 22.00 hver dag.
Borgerne kan gå på opdagelse imellem hylderne, hente reserverede bøger, bruge bibliotekets pc’er til informationssøgning eller bruge biblioteksrummet som møde- og studierum.
I dagtimerne, vil der fortsat være åbent som normalt, og de ansatte vil være til stede for at vejlede, besvare spørgsmål og hjælpe med diverse informations- og litteratursøgninger.
Leder af AssensBibliotekerne John Erik Petersen fortæller:
-Hensigten er, at vi gør borgernes hverdag mere fleksibel mht. aflevering og lån af biblioteksmaterialer. Vi håber samtidig, at flere vil benytte sig af et besøg på biblioteket. Løsningen erstatter ikke den nuværende. Vi har stadig kvalificeret personale til at råde og vejlede 17 timer om ugen. Fordelen ved den nye løsning er fleksibiliteten.
Pt. afprøves løsningen på Haarby Bibliotek. Løsningen udvides til de andre biblioteker i kommunen og forventes i brug ved årsskiftet 2012/13.
–Haarby Bibliotek, fungerer som pilotprojekt. I september evaluerer vi, og tilrettelægger efterfølgende hvordan vi skal bruge konceptet på kommunens øvrige biblioteker, slutter John Erik Petersen af.
På Tallerupskolen i Tommerup st. tænker de innovativt. Underviserne har nemlig, ud over de almindelige opgaver, sat et projekt i gang, der har fokus på de højtbegavede elever.
De har nemlig også deres udfordringer og har lige så meget brug for hjælp som andre elever. På skolen anvender de begrebet talenter, som dækker over de 15 % dygtigste elever i en klasse.
– Vi tror på, at talenter kan trives i en almindelig klasse i folkeskolen. Det kræver dog, at vi har viden og fokus på området, så lærere og pædagoger kan få nogle værktøjer, der virker i hverdagen, fortæller lærer Joan Clausen.
Hun og kollegaen Kristian Lindegaard har blandt andet været på forskellige kurser og er kommet med i en netværksgruppe, hvor alle arbejder med højtbegavede elever.
Makkerparret fungerer som vejledere for skolens medarbejdere, i den udstrækning der er brug for det, og giver også gode råd til talenterne og deres forældre.
Joan Clausen og Kristian Lindegaard
Niveauopdelt undervisning
Oprindeligt var planen, at der skulle oprettes en café for højtbegavede elever to timer én gang om ugen, men talentvejlederne fandt ud af, at det vigtigste faktisk er at hjælpe talenterne til at kunne være i en almindelig klasse og fungere med både kammerater og lærere.
Derfor har Joan og Kristian lavet diverse projekter på forskellige årgange, hvor eleverne er blevet delt ind på hold efter niveau. Der blev arbejdet med det samme tema, men på meget forskellig vis.
– Når vi har evalueret projekterne, har de dygtigste elever været meget positive, og de kunne godt tænke sig, at undervisningen fremover bliver tilrettelagt på den niveauopdelte måde, runder Joan af.
Vidste du, at:
- Elever med særlige evner inden for et eller flere fag i skolen kaldes talenter, og cirka 15 % af eleverne i den danske folkeskole er talenter.
- Cirka 1-2 % af de danske folkeskoleelever er højt begavet.
- Elever kan træde ind i talentrollen på forskellige tidspunkter i løbet af deres skolegang.
CUAs Aktivitetscenter på Odensevej i Assens, har været en del af et innovativt pilotprojekt i 2011/2012, ledet af University College Lillebælt.
Seks enheder, hver på størrelse med en hånd, er forhåbentlig fremtiden for en række fysiske og psykiske handicappede - iSpace er navnet.
iSpace enhed
- Formålet med iSpace er, at brugerne kan udvikle sine kompetencer gennem aktiviteter, hvor fysisk leg bliver til læring, fortæller Lone Jones, leder for CUA Erhvervs- og Aktivitetscentre.
Hver enhed fungerer som en computer, hvor der samtidig er indbygget lys, lyd og bevægelsescensor. Enhederne er trådløse og kan bruges til at skabe forskellige aktiviteter, der kan være simple eller meget komplicerede, afhængigt af borgerens behov.
Platformene kan bruges udendørs og indendørs plus de er ekstremt solide og brugervenlige.
- Vores brugere har deltaget i udviklingen af iSpace enheden. Det har været vigtigt at de har fået lov til at give et stort input til udviklingen, da det er dem der i sidste ende skal bruge produktet, slutter Lone af.
På sigt er tanken, at iSpace enheden skal kobles til det pædagogiske system, ”Bosted”. Det betyder, at data løbende vil blive samlet op og derved kan borgernes aktiviteter og læring følges og indgå i den samlede pædagogiske indsats.
Her fokuserer vi på anerkendelse
På Vissenbjerg Skole gør de det anderledes. Her fokuserer lærerne nemlig på det, der fungerer, og det, som de gerne vil opnå – i stedet for at bruge tid på problemer.
De tror på, at eleverne lærer bedre, når de trives, og at man bedst motiverer sig selv og andre til at tænke nyt, når alle anerkender og værdsætter sig selv og hinanden.
Denne ”filosofi” kaldes den anerkendende tilgang, og den er personalegruppen løbende på kurser i. De har også oprettet forskellige arbejdsgrupper, der sørger for, at der hele tiden bliver fokuseret og arbejdet struktureret med anerkendelse mellem lærere, elever og forældre.
Venskabsklasser og patruljer er en stor succes
I foråret 2012 startede lærerne for eksempel en udviklingsgruppe, der i samarbejde med forældre fra skolebestyrelsen arbejder med planer og idéer for, hvordan der opnås et endnu tættere samarbejde mellem skole og hjem.
– Desuden har vi udarbejdet en trivselsplan, som vi er rigtig glade for og stolte af, fortæller Lars Jacobsen, der er viceinspektør på Vissenbjergskolen. Han fortæller, at skolen har indført venskabsklasser, der har medført en væsentlig højere grad af trivsel og tryghed for de store og især de små elever.
Større glæde, trivsel og sammenhold
– Vi oplever, at de yngste elever er meget glade for at være sammen med de større elever, og at de store elever omvendt lærer en masse af at hjælpe de mindre – såvel i undervisningen som ved sociale arrangementer, forklarer viceinspektøren.
Han nævner også de forskellige patruljer af elever, der tager hånd om deres kammerater: en legepatrulje, en trafikpatrulje og en musikpatrulje, og der er formentlig en it-patrulje og en lektiepatrulje på vej.
– Disse mange initiativer har resulteret i, at vi nu oplever en skole med langt færre konflikter og med en øget trivsel hos både børn og voksne, og vi tror på, at denne udvikling også gavner børnenes indlæring, slutter Lars Jacobsen.
Siden er oprettet 29.05.2012. Siden er opdateret 17.04.2013.
Har du kommentarer til hjemmesiden, så send en mail til