Kvalitetskontrakt
Ifølge en aftale mellem regeringen og KL skal alle kommuner udarbejde en kvalitetskontrakt, hvor byrådet opstiller mål for, hvordan kvaliteten i opgaveløsningen kan udvikles. Samtidig skal byrådet give en beskrivelse af, hvordan man ønsker at opfylde målene.
De mål, som opstilles i kvalitetskontrakten, skal være udtryk for indsatsområder, som har en særlig politisk prioritet i en nærmere fastlagt tidsperiode. Det er derfor ikke hensigten, at kvalitetskontrakten skal udgøre et katalog over samtlige politiske mål i kommunen.
Målene i kvalitetskontrakten for Assens Kommune indgår også i budgettet for 2011.
En gang årligt skal kommunen lave en opfølgningsredegørelse i forhold til de opstillede mål og resultaterne heraf.
Hvad kan du bruge kvalitetskontrakten til?
Kvalitetskontrakten skal sikre, at kommunens borgere kan få et klart og overskueligt indblik i kommunens arbejde med kvalitetsudvikling.
I kvalitetskontrakten præsenteres de politiske mål for borgerne, så borgerne på denne måde kan få information om, hvilket serviceniveau kommunen arbejder hen imod på de respektive serviceområder.
Kvalitetskontrakten skaber dermed et godt afsæt for den løbende dialog mellem Byrådet og kommunens borgere, og er et godt redskab til at sikre en dynamisk og målrettet indsats i den kommunale kvalitetsudvikling.
Kvalitetskontrakten 2012 for Assens Kommune kan - ligesom de andre kommuners kvalitetskontrakter - læses på www.brugerinformation.dk. Her vil den årlige opfølgningsredegørelse også blive offentliggjort. Du kan også finde kvalitetskontrakten for 2011 på denne side som historisk version.
Opfølgningsredegørelse
Kommunen skal desuden årligt følge op på, hvor langt den er kommet med at opfylde de fastsatte mål.
I en opfølgningsredegørelse skal Assens Kommune vurdere, om indsatsen er tilstrækkelig for at nå de opsatte mål, og om målene fortsat vurderes relevante. På denne måde bliver borgerne også informeret om udviklingen i målopfyldelsen.
Assens Kommunes opfølgningsredegørelse har været forelagt Byrådet den 28. september 2011.
I redegørelsen er der for hver kvalitetskontrakt givet en status for målopfyldelsen, samt en redegørelse for, hvordan der følges op på ikke realiserede mål.
Kvalitetskontrakterne vil blive ajourført senest ved budgettets 2. behandling.
Siden er oprettet 25.10.2011. Siden er opdateret 02.05.2012.
Har du kommentarer til hjemmesiden, så send en mail til
webredaktionen.