Sundhedsordning
Assens Kommune har en vision om at blive regionens bedste arbejdsplads. Det lyder umiddelbart som noget af en udfordring, men vi arbejder faktisk målrettet mod vores vision, bl.a. igennem vores værdibaserede personalepolitik og delpolitik ”Sundhed & Trivsel”. Og med kåringen som Fyns sundeste arbejdsplads, er vi rigtig godt på vej.
Assens Kommune har i 2008 etableret en sundhedsordning som et personalegode. Alle ansatte kan benytte sig af vores sundheds-ordning, Sundhed & Trivsel, der tilbyder en lang række aktiviteter og behandlingsmuligheder.
Fysioterapeut
Hos fysioterapeuten kan du få hjælp til dine skavanker. I de fleste tilfælde vil fysioterapeuten tilbyde at udarbejde et træningsprogram til dig, som I sammen gennemgår og følger op på. Fysioterapeuten tilbyder også vejledning i ergonomi og indretning af arbejdspladser samt foredrag og oplæg.
Psykoterapeut
Du kan tale med psykoterapeuten om arbejdsrelaterede problemstillinger. Du kan få op til 8 samtaler om emner som stress, udbrændthed, mobning, samarbejdsproblemer, håndtering af forandringsprocesser, udvikling af kommunikative færdigheder, tilbagevenden efter sygemelding mv.
Psykoterapeuten har selvfølgelig tavshedspligt, så det, I taler sammen om, kommer ikke videre, med mindre du selv ønsker det.
I samarbejde med arbejdspladserne arrangerer psykoterapeuten også foredrag og fyraftensmøder med relevante temaer.
Massage, zoneterapi og kranio sakral terapi
Assens Kommune har aftaler med 3 behandlere, hvor du kan få tilskud til behandling. Når du trænger til at få løsnet stive og ømme muskler, kan du booke din behandling direkte hos den behandler, du har lyst til at benytte.
Sundhed & Trivsel er også......
- Holdtræning
- Rygestopkurser
- Samarbejde med alkoholbehandlingen
- Deltagelse i motionskampagner
- Arrangering af foredrag
- Udforming af programmer til pausegymnastik på arbejdspladserne
- Arrangering af engangsarrangementer
- Firmaaftaler med forskellige motionscentre
- Rabataftaler med lokale behandlere
- Samarbejde med lokale klubber, foreninger og butikker
- Samarbejde med Dansk Firma Idræts Forbund og Vestfyns Firma Idræt
Vil du vide mere
Hvis du ønsker yderligere information om vores sundhedsordning, er du velkommen til at kontakte sundhedskoordinator Bitten Bülow-Olsen på tlf. 64 74 68 79.
Siden er oprettet 17.07.2008. Siden er opdateret 23.04.2012.
Har du kommentarer til hjemmesiden, så send en mail til
webredaktionen.