Resultatrevisionen 2010 har været forelagt Job- og arbejdsmarkedsudvalget og efterfølgende været i høring hos Det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR) og Beskæftigelsesregion Syddanmark.
Resultatrevision 2010 blev godkendt på Byrådsmøde den 29. juni 2011, med bemærkninger fra Det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR) og Beskæftigelsesregionen.
LBR godkender resultatrevisionen med følgende bemærkninger:
”Rådet tilkendegiver, at der er en positiv udvikling på trods af udfordringerne. Rådet tilkendegiver, at det er utilfredsstillende med den manglende rettidighed overfor de forsikrede ledige".
Beskæftigelsesregion Syddanmark har følgende bemærkninger:
"Som jobcentret påpeger, har Assens en relativ høj ledighed. Samtidig har Assens flere langtidsledige end sammenlignelige kommuner. Erfaringer viser, at jo længere ledighedsperioden bliver, jo vanskeligere bliver det at vende tilbage til beskæftigelse.
En tidlig og intensiv kontakt med fokus på faglig og geografisk mobilitet kan medvirke til at forebygge langtidsledighed. Der er i Assens potentiale i at øge den tidlige kontakt med de ledige. Assens anvender meget virksomhedsvendt aktivering. Dette er vigtigt i forhold til de ledige, der allerede er blevet langtidsledige, da en virksomhedsvendt indsats kan give nye kompetencer, erfaringer og et netværk der kan hjælpe den ledige videre i ordinær beskæftigelse.
Det er positivt at Assens oplever et fald i antal personer på førtidspension. Assens har samtidig en lavere andel af sin befolkning på førtidspension, men en højere andel på øvrige permanente ydelser (fleksjob og ledighedsydelse) end sammenlignelige kommuner.
Tilgangen til permanente ydelser kommer især fra længerevarende sygedagpengesager og kontanthjælpsmodtagere med problemer ud over ledighed. For at mindske tilgangen til permanente ydelser er det derfor afgørende med en tidlig og aktiv indsats over for disse grupper. Ofte vil der også være behov for parallelle indsatser, hvor beskæftigelsesindsatsen f.eks. kombineres med behandlingstilbud.
For de sygemeldte er det vigtigt at fastholde kontakten til arbejdsmarkedet under sygemelding f.eks. gennem raskmeldinger og virksomhedspraktikker. Assens kan her med fordel opprioritere brugen af delvise raskmeldinger.
For kontanthjælpsmodtagere med problemer ud over ledighed kan afprøvning på virksomheder bidrage til, at de får succesoplevelser, kompetencer og netværk og herved gradvist nærmer sig ordinær beskæftigelse. Det er her positivt, at Assens har en relativt høj anvendelse af virksomhedsrettet aktivering for de indsatsklare kontanthjælpsmodtagere. En tidlig og hyppig opfølgning kan hjælpe disse grupper nærmere det ordinære arbejdsmarked. Som jobcentret påpeger, er det derfor problematisk, at mange midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagere ikke modtager samtaler til tiden.
Det er positivt at Assens har et fald i antallet af unge på dagpenge og kontanthjælp. Samtidig har Assens et fald i antallet af unge på permanente ydelser. Assens har dog fortsat relativt mange unge på offentlig forsørgelse. Det er vigtigt at fastholde fokus på at nedbringe antallet af unge på offentlig forsørgelse, og at en så stor del som muligt af de unge klargøres og motiveres til at tage en uddannelse. For unge der allerede har en uddannelse, eller som ikke kan indgå i ordinær uddannelse, er målet ordinær beskæftigelse.
Beskæftigelsesindsatsen har store konsekvenser for den kommunale økonomi. Som det fremgår af resultatrevisionen har Assens et betydeligt besparelsespotentiale i forhold til dagpenge og kontanthjælp. Til illustration kan Assens spare op til ca. 6,5 mio. kr. i forsørgelsesudgifter og henter ca. 1,5 mio. kr. ekstra i skatteindtægter, hvis den gennemsnitlige varighed af dagpengeforløbene afkortes med 1 uge i 20111".
_____________________
1Beregningen er under forudsætning af samme antal ledige og samme redskabsanvendelse som i 2010. Hvor stor en besparelse kommunen kan opnå på forsørgelsesudgifter afhænger af ledighedsudviklingen i landsdelen, da beskæftigelsestilskuddet reguleres i forhold hertil.
Læs Resultatrevisionen 2010
