Befordringsgodtgørelse
Hvis du som ledigt a-kassemedlem deltager i tilbud om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik eller har et løntilskudsjob, har du ret til befordringsgodtgørelse (kørselsgodtgørelse).
Du skal ansøge om udbetaling af befordringsgodtgørelsen hos din a-kasse.
- Godtgørelsen udbetales for de kilometer, der ligger ud over de første 24 kilometer pr. dag.
- Kilometertaksten oplyses hos din a-kasse.
Har du brug for yderligere information om befordringsgodtgørelse, er du altid velkommen til at kontakte Jobcenter Assens.
Befordringsgodtgørelse i forbindelse med jobsøgning
Hvis du er ledig dagpengemodtager, kontanthjælpsmodtager eller ledighedstruet beskæftiget, kan du ansøge om tilskud til dækning af rejseudgifter til jobsøgning, ansættelsessamtaler og informationsmøder hos virksomheder.
Betingelser for tilskud:
- Ansøger er bosiddende Assens Kommune
- Ansøger kan ikke aktuelt anvises job lokalt
- Jobbet (også løntilskudsjob) er opslået offentligt, registreret på jobnet.dk eller i andre jobbanker
- Dokumentation i form af indkaldebrev eller anden relevant dokumentation medsendes ansøgningen
- Jobsamtalen foregår i Danmark, dog skal der være mindst 100 km. afstand fra ansøgers bopæl til stedet hvor samtalen foregår
- Ansøger har selv afholdt udgiften – og har ikke allerede modtaget eller efterfølgende kan få refunderet udgiften eller dele heraf
- De samlede udgifter overstiger 100,- kr.
- Som hovedregel må rejsen ikke overstige 400 km. tur/retur
Siden er oprettet 03.12.2010. Siden er opdateret 24.01.2012.
Har du kommentarer til hjemmesiden, så send en mail til
webredaktionen.