Assens Kommune
Udskriv Få siden læst op Tekstversion Sitemap English
Vidste du
Opret en Digital Postkasse på borger.dk
- at du kan modtage breve fra Assens Kommune som digital post ved at tilmelde dig den digitale postkasse på borger.dk? 

e-Boks

e-Boks er en sikker og gratis elektronisk postboks.

Her kan du modtage og opbevare kontoudtog, pensionsopgørelser og andre breve, du normalt modtager i rudekuverter fra både det offentlige og en række private virksomheder. Du får et gratis og personligt elektronisk ringbind, hvor din post og vigtige dokumenter sikkert og let kan arkiveres.

Fordelen ved e-Boks - større overblik og mindre besvær
e-Boks er tilknyttet dit CPR-nummer og følger dig hele livet - uanset om du flytter adresse eller skifter e-mail. Du behøver ikke huske nye pinkoder for at blive bruger. Log på e-Boks med din netbank eller Digital Signatur - ligegyldigt hvor i verden du befinder dig.

Husk også, at når du bruger e-boks, skåner du miljøet!

Kom godt i gang med e-Boks

Du kan oprette din e-boks på www.e-boks.dk

Her finder du en udførlig vejledning på forsiden af hjemmesiden. Du kan enten logge på e-boks via din netbank, med digital signatur eller med en pinkode.

Har du spørgsmål til e-Boks, er du velkommen til at kontakte Borgerservice på tlf. 64 74 75 10.

 

E-boks har mange fordele

Det kan du modtage fra Assens Kommune i din e-boks:
  • Arbejdstidsopgørelser for ansatte i kommunen

  • BBR-ejermeddelelser (ejendomsoplysninger)

  • Lønsedler for ansatte i kommunen

  • Meddelelse om boligstøtte og boliglån

  • Meddelelser om børnetilskud

  • Meddelelser om ejendomsskat

  • Meddelelser om folke- og førtidspension

  • Meddelelser om forbrugsafgifter

  • Meddelelser om syge- og barselsdagpenge

  • Meddelelser om udbetaling

  • Meddelelser om underholdsbidrag, bidragsberettiget

  • Meddelelser om underholdsbidrag, bidragspligtig

  • Opkrævning og betaling

  • Oplysningssedler vedr. B-indkomst, bidrag m.v.

  • Saldoopgørelser for ansatte i kommunen

 

 

Mere info om e-Boks

Hvad er e-Boks?
e-Boks er din elektroniske postkasse på internettet, hvor du kan modtage post fra banken, det offentlige og andre, som jævnligt sender dig rudekuverter.

Du kan også gemme dåbsattest, vielsesattest og andre vigtige dokumenter.

Hvad er fordelen?
Med e-Boks har du altid styr på dine papirer – helt automatisk. Du kan samle alle dine papirer ét sted, og du slipper for besværet med ringbind og rudekuverter.

Er det sikkert?
Ja – fuldstændig. Ingen andre end dig kan åbne din e-Boks, og e-Boks lever op til de strenge sikkerhedskrav i Danmark. e-Boks er lige så sikker som din netbank.

Hvad kommer der i min e-Boks?
Det vælger du selv. Du kan med nogle få museklik helt selv bestemme, hvad du vil modtage i din e-Boks. Det kan f.eks. være kontoudtog, ATP, kommunepapirer, pensionsoplysninger, mobilregninger, lønsedler og feriepengeoplysninger.

Hvornår er e-Boks åben?
Hele tiden. e-Boks er tilgængelig døgnet rundt.

Er det svært?
Nej, det er helt enkelt. Du kan logge på direkte fra Portalbank, på www.e-boks.dk med din personlige adgangskode eller med Digital Signatur.

Er det dyrt?
Nej, e-Boks er gratis.



AddThis
Siden er oprettet 26.11.2009. Siden er opdateret 02.05.2012.
Har du kommentarer til hjemmesiden, så send en mail til webredaktionen.